Nyt anlæg til temperaturregulering
Nyhed: Undgå energispild med nyt anlæg til temperaturregulering
Nyhed: Undgå energispild med nyt anlæg til temperatur-regulering
Med Pettinarolis nye vejrkompenseringsanlæg kan du optimer energiforbruget med behovsstyret regulering af fremløbstemperaturen.
Vejrkompenseringsanlægget sikrer, at temperaturen på varmeanlægget automatisk tilpasses udetemperaturen – så der kun bruges den energi, der faktisk er nødvendig. Systemet hæver eller sænker fremløbstemperaturen, afhængigt af vejrforholdene, og bidrager til både komfort og energibesparelse, hvilket både sparer slutbrugeren penge og skåner miljøet.
Tilpasningsvenligt og lovmæssigt korrekt
Vejrkompenseringsanlægget er brugervenligt og nemt at tilpasse til den enkelte løsning og slutbruger. Og måske vigtigst af alt så opfylder det nutidens krav om energibesparelse og lovgivningens krav om behovsstyret temperaturkontrol.
Vælg anlæg efter installationsbehov
Fordele ved vejrkompensering:
- Energieffektivitet: Minimér energiforbruget ved at tilpasse varmen efter vejret, uden at gå på kompromis med komforten.
- Nem installation og fleksibilitet: Vejrkompenseringen kan tilpasses mange forskellige varmesystemer og er enkel at installere.
- Flere løsninger: Fås både i en fortrådet version, hvor udeføleren forbindes med kabel, og en trådløs version, der nemt forbindes til udeføleren uden ledninger.
- Optimerede muligheder med trådløs teknologi: Den trådløse version gør det muligt at tilkoble flere systemer til samme udeføler, hvilket giver en fleksibel løsning for større ejendomme eller boliger med flere varmesystemer.
Opfylder BR18-kravene til mindsket energiforbrug
Den behovsstyrede justering af fremløbstemperaturen sikrer, at energiforbruget til enhver tid er tilpasset bygningens reelle varmebehov. Vejrkompenseringsanlægget bidrager på den måde til at overholde standarden DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger, som er et krav ifølge Bygningsreglementets §§ 385-392. DS 469-standarden foreskriver blandt andet, at det ønskede termiske indeklima opretholdes med mindst muligt energiforbrug.
Find anlægget hos din grossist
Det nye anlæg til behovsstyret temperaturregulering er nu på lager ude hos grossisterne. Kontakt din lokale grossist for at høre, hvordan Pettinarolis vejrkompenseringsanlæg kan bidrage til energieffektivitet i dine projekter, eller besøg grossistens hjemmeside for tekniske detaljer.
Kontakt os for vejledning
Vil du høre mere om installation af anlægget og de mange energibesparende fordele?
Vores dygtige rådgivere står klar til at hjælpe.